Indlæser Begivenheder

« All Events

NYT! Meditationskursus – 6 ugers forløb

23. oktober , 18:30 - 27. november , 19:30

6-ugers meditationskursus hvor du lærer forskellige åndedræts- og meditationsteknikker til at skabe mere ro, indre balance og styrke i din dagligdag. Du lærer enkle teknikker du også kan øve på egen hånd.

Vi mødes 1 time hver mandag aften, hvor vi indleder med få, simple yogastræk og åndedrætsteknikker, for at klargøre krop og sind til siddende koncentrations- og meditationsøvelser.

Hvis du går til yoga kender du allerede til de fysiske yogaøvelser også kaldet Asana. Men yoga er andet og mere end strækøvelser. Målet i yoga er meditation. I følge yogafilosofien er der 8 trin i yoga , som leder os ind i den meditative tilstand. De fysiske yogaøvelser (asana) er trin 3, og på dette meditationskursus fokuserer vi på trin 4, 5 og 6.

Du lærer teknikker indenfor:

  • åndedrætsøvelser (Pranayama, trin 4)
  • sansekontrol / Mindfulness (Pratyahara, trin 5) og
  • koncentration (Dhyana, trin 6)

Få mere info om de 8 trin her: “Astanga Yoga – De 8 trin i Yoga“.

Kurset er et begynderkursus, hvor vi koncentrerer os om det første lag af meditation som har til formål at skabe ligevægt og balance i sindet.

Hvad er meditation?

Meditation er en væren, ikke en gøren. Dvs. sålænge vi “gør noget” inkl. at sidde og øve os i meditation ved fx. at fokusere på åndedrættet eller noget andet, er vi reelt ikke i meditation. Tilstanden opstår først når vi kan slippe alle teknikker og forblive i en uforstyrret fredfyldthed uden at lade os forstyrre af vores indre eller ydre verden.

Med meditation øver du dig i at stoppe op før tankerne, følelserne og ønskerne formes, og dermed stilnes sindet. Meditation styrker din indre verden og din evne til at være i ro og centreret uanset hvad der sker i dit liv.

Hvem kan deltage?

Alle kan deltage uanset om du har erfaring med yoga og meditation.

Dette meditationskursus er et introduktionskursus for dig som:

  • er ny til meditation og evt. yoga, og gerne vil opleve effekten på egen krop og sind.
  • gerne vil igang (igen) med at meditere i din dagligdag
  • dyrker yoga, men savner mere tid til fordybelse i åndedrætsøvelserne og den stillesiddende meditation.
  • ønsker teknikker til at skabe og opretholde ro og balance indeni dig selv.

Praktisk info:

  • 6 mandage kl. 18:30 – 19:30
  • Datoer: d. 23/10 – 27/11
  • Pris pr. deltager: kr. 595,-
  • RABAT! Spar kr. 100,- hvis du er tilmeldt et af efterårets yogahold (inkl. gravid yoga).
    • Brug rabatkoden: 58B92ZA6F2
  • Underviser: Brit Mølgaard

Detaljer

Start:
23. oktober , 18:30
Slut:
27. november , 19:30
Begivenhed Kategorier:
,
Begivenhed Tags:

Sted

Ro’s Kilde
Vindingevej 34 E
Roskilde, 4000 Danmark
Hjemmeside:
http://Ros-Kilde.dk

Arrangør

Green Heart Yoga
E-mail:
info@greenheartyoga.dk
Hjemmeside:
http://greenheartyoga.dk