Her finder du generel information om Green Heart Yogacentret, samt gode råd til hvordan du får mest ud af yogaen.

Praktisk info:

Åbningstider

Yogacentret åbner ca. 15 minutter før en yogaklasse eller event. Sørg for at være omklædt og klar i salen når undervisningen starter.

OBS! Når døren til salen er lukket, betyder det at undervisningen er i gang. Undlad at gå ind i salen hvis du kommer for sent, da det forstyrrer undervisningen.

Omklædning

Der er et fælles omklædningsrum (M/K) uden bad.

Hele centret er skofri zone og du bedes stille sko / støvler i skabet ved indgangen.

Tøj, tasker, jakker m.m. kan opbevares i omklædningsrummet på eget ansvar. Mindre tasker / værdigenstande kan blive låst inde i fællesskab mens der er undervisning. Tasker, mobiltelefoner m.m. må IKKE medbringes i salen.

Hvad skal du medbringe?

I salen er der yogamåtter, tæpper, blokke, straps m.m. gratis tilrådighed, men du er meget velkommen til at bruge din egen yogamåtte.

Tag tøj på som du kan bevæge dig i, og gerne lag-på-lag så du kan tilpasse dig undervejs. Yoga udføres uden sko og evt. også uden strømper. Det kan være rart at have strømper på til starten og slutningen af klasserne.

Vis hensyn og skab god Yogastemning

Lad yogaoplevelsen starte fra det øjeblik du træder ind i centret, og vær med til at skabe en god yogastemning.

  • Respekter stilheden i yogasalen – både før og efter klasserne.
  • Tal dæmpet sammen i omklædningsrummet og loungen, da der kan være behandlinger eller anden undervisning igang i centret.
  • Vær klar i salen minimum 3-5 minutter før klassen starter.
  • Kommer du for sent, bedes du af respekt for de øvrige deltagere undlade at gå ind.
  • Undlad at bruge parfume. Sanserne skærpes med yoga, og kraftige dufte kan virke generende både for dig og de øvrige deltagere.
  • Du må gerne tage din vandflaske med ind i salen, men glas/kopper skal blive udenfor.
  • Læg yogaudstyret pænt på plads efter brug så det er klar til næste hold. Tæpperne skal foldes og stables, og yogamåtterne rulles stramt sammen.

Tips til at komme godt i gang med at dyrke yoga.

1. Yoga på tom mave

Yoga er bedst at lave på tom mave, og derfor er det bedst at undlade at spise et større måltid op til 2 timer før. Et let mellemmåltid indtil 1 time før er ok, og du må også gerne drikke væske (undgå kaffe eller andre koffein-holdige / stimulerende drikke).

2. Yogatøj

Tag tøj på, som du kan bevæge dig. Joggingbukser eller tights og T-shirt eller sportstop er ideelt. Yoga foregår uden sko og oftest gerne i bare tæer, da det er nemmere at stå fast. Til Yin Yoga kan det være en fordel med en ekstra trøje og strømper.

3. Lyt til kroppen

Yoga er ikke en konkurrence hverken med de andre deltagere eller dig selv.

Det vigtigste i yoga er at lytte til din krop, og respektere dine grænser. Derfor er det også helt i orden at tage hvilepauser undervejs eller bede om et alternativ, hvis en øvelse føles forkert for dig.

Fortæl gerne yogalæreren før klassen hvis du har skader, skavanker eller sygdomme. Det kan være alt lige fra dårlig ryg eller knæ til hovedpine eller problemer med blodtrykket.

På den måde kan yogalæreren vejlede dig før og evt. undervejs, så du får mest muligt ud af yogaøvelserne og, vigtigst af alt, ikke gør skade på dig selv.

4. Drik vand efter yoga

En af de gavnlige virkninger ved yoga og vejrtrækningsøvelser er, at de virker udrensende. Derfor er det helt normalt at få hovedpine, blive træthed og evt. lidt utilpas efter du har været yoga særligt de første par gange. Læs mere om Yogaens gavnlige effekter.

For at hjælpe kroppen af med affaldsstofferne, kan du med fordel drikke rigeligt med vand efter du har været til yoga.

5. Yoga er nydelse frem for ydelse :)

Yoga er for mange en anderledes måde at bruge og bevæge kroppen på, som kan være udfordrende både fysisk og mentalt. Men yoga handler ikke om at opnå noget eller se ud på en bestemt måde. Det handler om at stilne sindet og være med det der er.

Yoga er en mulighed for at slukke for omverdenen og lægge forventningspresset fra dig for en stund. Der er intet du skal nå, intet du skal gøre andet end at nyde et mentalt frikvarter.

God fornøjelse :)

Læs også: